Overvintringsdrivhuse er som udgangspunkt ret enkle, men utroligt afgørende, hvis du har behov for at beskytte nogle af dine elskede planter hen over vinteren. Om vinteren bliver det meget ofte for koldt til at have bestemte planter stående ude. Så kan du beskytte dine planter mod kulden ved at stille dem inde i et overvintringsdrivhus. Lidt afhængigt af hvilke planter du har – og hvor koldt du regner med at det bliver – så kan du bestille et eller flere overvintringsdrivhuse. Stil dine planter i potter eller krukker inde i det kompakte telt og luk det til. Du kan stille dit overvintringsdrivhus udenfor, på terrassen eller måske har du et drivhus, hvor du kan opbevare planterne hen over vinteren. Du har naturligvis ikke brug for et overvintringsdrivhus, hvis dit drivhus er isoleret og opvarmet, men det er bare de færreste, som har et opvarmet drivhus.
Beskyt dine planter mod kulde og sne
De største problemer ved at have planter i potter og krukker stående udenfor om vinteren er kombinationen af regn, sne og lave temperaturer. Hvis jorden i potten bliver for våd, så rådner rødderne måske. Hvis vandet i potten fryser, så bliver rødderne også beskadiget og planter vil måske gå ud. Sne kan tynge grene og blade ned, så planten i værste fald knækker – og lave temperaturer kan måske lave skader på bladene eller få hele planten til at visne og gå ud. Alt dette kan du undgå, hvis du stiller dine potter og krukker med planter ind i et af vores innovative overvintringsdrivhuse. Alle planter, som vokser i potter, krukker, kar eller andre beholdere kan placeres inde i et overvintringsdrivhus. Du kan endda bruge en særlig varmeblæser til at sikre dig, at temperaturen aldrig kommer under frysepunktet inde i dit overvintringsdrivhus.
Nem adgang til planterne inde i overvintringsdrivhuset
I løbet af vinteren går nogle planter i en slags dvale og har ikke behov for vand og lys – eller meget lidt af begge dele. Andre planter har måske behov for vand en gang imellem, også mens de står inde i overvintringsdrivhuset, men så er de heldigvis nemme at komme til. Der er en lynlås i coveret på overvintringsdrivhuset, så du nemt og hurtigt kan komme til dine planter. Overvintringsdrivhusene er lavet af et halvgennemsigtigt og isolerende materiale, så lader lys slippe ind til planterne, hvis du stiller dem et sted, hvor der er lys.
Brug dit overvintringsdrivhus hele året
Når det bliver forår, så kan du tage dine planter ud af overvintringsdrivhuset og ud i det fri igen. Men du behøver ikke pakke overvintringsdrivhusene væk hele sommeren. Du kan nemlig bruge dem som små transportable drivhuse. Nogle af vores overvintringsdrivhuse har en bund, som du kan tage af og stille selve drivhuset hen over nye planter, der har behov for overdækning og ekstra varme fra solen for at komme godt fra start i foråret. Du kan også stille planter og stiklinger ind i overvintringsdrivhuset, så de kan udnytte varmen fra solen som i et helt traditionelt drivhus.